|
Hvem er Nyskovens Sports Rideklub:
Nyskovens Sports Rideklub er en rideklub der er medlem af Dansk Rideforbund.Vi har ca. 200 medlemmer, hvor hovedparten af medlemmerne er børn i rideskolen, men vi har også en del privatryttere.
Hvorfor være medlem af en rideklub:
Ret til at benytte det lille ridehus, rytterstue og udendørs baner. Man kan ikke ride på rideskolen uden at være medlem af klubben.
Mulighed for at deltage i vore egne stævner.
Mulighed for at deltage i andre klubbers stævner.
Mulighed for at deltage i de aktiviteter som klubben afholder gennem hele året (f.eks. rideskolestævner)
Hvis du placerer dig til et stævne, kommer du på championatlisten og har mulighed for at vinde en championatbriket.
Klubbens formål:
At afholde stævner og andre festlige begivenheder for klubbens medlemmer.
Være til rådighed overfor medlemmer i tilfælde af spørgsmål.
Vi har brug for dig!!
Da Nyskovens Sports Rideklub udelukkende bygger på frivillig arbejdskraft, kan vi altid bruge folk, der er villige til at give en hånd med. Op til næsten hvert arrangement som klubben afholder, hænger der hjælperlister i stalden, som man rigtig gerne må skrive sig på.
Du er velkommen til at sende forslag og nye ideer til bestyrelsen, eller måske blive medlem af et af udvalgene.
På den måde har du mulighed for at få indflydelse på hvad klubben skal bruge sine ressourcer på, og dermed også dit udbytte af dit medlemskontingent.
Klubben afholder hvert år i marts general forsamling. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre alle medlemmer af klubben til at møde op, da du dermed også vil kunne få indflydelse på klubbens fremtid.
Før I og jeres barn vælger en sport som ridning, er der nogle ting man som forældre skal gøre sig klart:
- Ridning er andet end at sætte sig op på en hest og drøne lidt rundt i ridehuset. Ridning kræver meget af dit barn, både mentalt og fysisk. Det er derfor vigtigt, at I som forældre er der for dem, specielt i starten. Det vil sige, at man ikke bare sætter sit barn af en time til lidt scocialt samvær med en hest.
- Når man skal ride, er det vigtigt at have tid både før og efter rideundervisningen til at sadle op og af.
Afsæt altid mindst 20 min. i hver undervisings time til dette formål. Lad være med at herse med og skælde barnet ud, det stresser både barnet og hesten og kan i sidste ende ødelægge undervisningen for resten af
eleverne.
- Giv jer selv tid og lejlighed til at være sammen om at klargøre hesten før timen samt afsadle hesten efter timen. Det er som oftest kun en kort tid man kan være sammen om tingene, til barnet selv kan og ikke mindst selv vil. De bliver hurtigt "eksperter" der ikke skal have de ukyndige forældre til at forkludre tingene.
- Mens der undervises, er det vigtigt at I som forældre ikke kommenterer elevernes ridning eller kommer med tilråb og andre bemærkninger. I mener det helt sikkert godt, men det forvirrer barnet og kan være direkte i modstrid med underviserens undervisning. Det kan godt være barnet sidder med meget løse tøjler og burde korte dem op, men hvis undervisningen er målrettet mod at ride rigtig diagonal, skal fokus være rettet mod netop det. Underviseren skal nok få rettet alle fejlene, men heller ikke i ridning bliver Rom bygget på en dag!
- I en undervisningssituation er det underviseren og kun underviseren, der af sikkerhedsmæssige årsager bestemmer hvad man må og ikke må. Eventuelle uoverensstemmelser kan diskuteres efter timen er afsluttet.
- Ridecenterets og klubbens regler skal altid følges.
Havdrups Ridecenters regler for stald og ridehus
En lille historie om det at ride
|